
Rengøringsvejledning
Det kræver ikke meget knofedt at rengøre en laminatbordplade, hvis du blot husker at tørre overfladen af dagligt med en opvredet karklud. Husk dog at tørre pletter fra rødvin, karry eller lignende med intens farve væk med det samme, da overfladen på bordpladen er åben og derfor kan blive misfarvet. Hvis uheldet er ude og bordpladen rammes af genstridige pletter, kan du benytte dig af et universalrengøringsmiddel uden sulfo.
Et af laminatbordpladens sårbare områder er samlingerne ved eksempelvis et hjørne. Her skal du holde et ekstra vågent øje med, at der ikke trænger for meget fugt ned, da det kan få laminatet til at bule op.