Start med en plan
”Hvad bør jeg overveje, før jeg går i gang med at bygge mit nye badeværelse, og hvor meget koster det?”
Det er spørgsmål, som de fleste stiller, når de tager hul på det projekt, som det er at få nyt bad. Uanset om opgaven er et helt nyt badeværelse eller renovering af et eksisterende rum, kan det virke uoverskueligt, og der er altid mange faktorer, man skal tage højde for. Derfor er det essentielt at starte med at lægge en plan for projektet. Planen skal give dig et overblik over, hvad der skal laves hvornår og af hvem, samt hvilke udgifter der er forbundet med de enkelte dele.