Belysning
Når du skal vælge lamper til badeværelset, bør du sikre dig, at dit valg af lyskilde er egnet til vådrum. Derudover er det en god idé at vælge lamper, som er lette at vedligeholde og rengøre, hvorfor spots i loftet eller lamper med skærme, som kan tørres af, er gode valg. Hvis du har behov for ekstra lys ved dit spejl, kan du med fordel prioritere et spejl med indbygget lys samt spots eller LED-lamper, som kan placeres over spejlet.